Shawty På Bloggen

Stop ! Hama Time !!!

Hama Hygge

Hama perler har jeg rigeligt af ! Som jeg tidligere har fortalt her på bloggen, så fik jeg endda endnu flere af dem i fødselsdagsgave for nogle månder tilbage. Derfor besluttede jeg at invitere en håndfuld piger til Hama hygge en lørdag eftermiddag, da jeg havde perler nok at give af.

Der var flere der havde startvanskeligheder og manglede ideer til hvad de kunne lave. Men pludselig tog den ene ide den anden og der blev kø ved strygejernet og limpistolen.

Pigerne var overrasket over hvor hurtigt de blev bidt af de små plastikperler. Det var da også tydeligt at den yngste i selskabet, der kun var 5 år, var nemmere at hive væk fra perlerne end de voksne. Jo jo, det er en vanedannende hobby ;)

Der var nogle få der havde leget med Hamaperler for nyligt grundet deres arbejde i institution eller fordi de har børn. Men langt de fleste havde ikke beskæftiget sig med strygeperler siden de var små.

De fleste blev overrasket over hvor svært det kan være at stryge figurerne så de bliver pæne og lige. Det viser sig at det ikke kun er pga. det varme strygejern at man skal overlade strygningen til de voksne ;)

Uanset erfaringsniveau gik alle dog hjem med en sjov lille perleting. Der var f.eks. en sjov køleskabsmagnet til kæresten, en zebra til dateren, en bordskåner til kaffekoppen eller et flot nyt armbånd til håndledet.

Her er lidt billeder fra dagen.

Hama

Så er jeg klar til gæster. Man fristes til at sige stilhed før stormen, men pigerne var faktisk så fokuserede
at der aldrig rigtig gik hønsegård i den ;)

tøseaften

Stor koncentration.

hama hygge

Der findes inspiration på nettet.

hama hygge

Små prinsesser deltog også :)

hama hygge

Et større sorteringsarbejde er i gang.

hama hygge

Det er aldrig for tidligt at starte på julepynten. Her laves der snefnug :)

Klokkeblomst

Nogle var mere organiserede i deres tilgang end andre. Klokkeblomst overvåger her processen.

Strygeperler

Resultater.

helo kitty zombie

Min Hello Kitty i zombie version

hello kitty zombie magnet

Så er det bare med at lime en magnet på bagside og så er den klar til køleskabet. Denne magnet er købt i Panduro Hobby og limet fast med limpistol.

Jeg synes i var rigtig gode piger! Jeg vil sige tak for en hyggelig dag og fordi i kunne hjælpe mig med at gøre et indhug i Hamalageret.

Se også:

Posted under: På Perlepladen

Tagged as: , , , ,

Leave a Reply