Shawty På Bloggen

Sparetip: Spar penge på dagligvarer

Her i disse sparetider vil jeg gerne dele lidt handletips ud til ligesindede, så her er en simpel men effektiv måde at spare penge på dagligvarer.

Den nederste hylde i supermarket

I har sikkert hørt det før: det der med at de billigeste varer i supermarket skal findes på nederste hylde? Men man kan alligevel godt glemme det nogle gange eller blive fanget af et mere iøjenfaldende skilt og glemme at kigge efter alternative tilbud.

spar penge på dagligvarer

Nej nej nej, du skal kigge længere nede !

Der er jo intet fordækt i det butikken gør: de placerer de varer de tjener bedst på, på de gode pladser, mens de billigere varer får en mindre synlig plads. Det er bestemt ikke ligegyldigt hvor varerne bliver placeret, for faktum er at mange griber det første og det bedste de finder. Det er uanset om det er den billige eller dyre udgave af varen de søger. Mens supermarket gerne vil sælge den dyre udgave, kan vi som forbruger måske godt klare os med discount udgaven.

Eksempler fra en shoppingtur

Jeg kender det fra mig selv: jeg skulle f.eks. finde dåsefrugt på en handletur i sidste måned. Jeg finder den rigtige reol og ser at der er en rød hyldeforkant (dvs. det er en avisvare) og det lader til at være en rimelig pris. Jeg når at putte varen i min kurv men husker mig selv på at der kan være penge at spare på nederste hylde. Og ganske rigtigt, det kunne sørme gøres endnu billigere !

sparetip

Her ses de hardcore beviser. Jeg kan tage 2 stk for 20kr eller 1 stk for ca. 8 kr.

På samme shoppetur skulle jeg også have vatrondeller og her har jeg altså ikke de store krav til kvalitet. Jeg bruger dem bare til at fjerne mascare med og det gør de billige skam udemærket. Men der er billige og så er der super billige. De første jeg får øje på er fra Coop – altså Kvickly’s eget mærke. Det er et mærke jeg selv opfatter som værende i den billige ende, men Kvickly fører også et dicount mærke der er endnu billigere, nemlig      X-tra. I dette tilfælde fandt jeg dem på hylden under Coop-rondellerne, helt nederst.

spar penge på dagligvarer

Endnu et eksempel på at der er penge at spare på nederste hylde.

Det er måske et banalt sparetip, men det er godt at have i baghovedet når man handler og der er ingen tvivl om at det er noget der har betydning for slutbeløbet når du kommer til kassen. Jeg har alt for længe været villig til at betale et par kroner ekstra her og der for lidt bedre kvalitet, men er nået dertil hvor jeg må skære ned hvor det nytter noget. For mig er det på madbudgettet og måske er der også dagligvarer som du kan spare nogle kroner på hvis du er vågen når du handler. Et par kroner her og der bliver nemlig hurtigt til rigtig meget i det lange løb. Så overkom den trætte ryg og de dårlige knæ: og buk dig !

Se også:

Posted under: På Røven

Tagged as: , , , ,

3 comments

  • M.Lykke on August 9, 2012 at 2:31 pm said:

    Reply

    Se det vidste jeg jo ikke! Tak for det! Hmmm gad vide om det også gælder bleer…må tjekke det ud!

  • Hehe totjal insider viden alligevel ;)

    Uden at have tjekket tror jeg ikke rigtig det gælder bleer… har ikke indtryk af at der findes så mange versioner af samme type ble?

    Men det man KAN gøre er at holde øje med tilbudsaviserne. I Kvickly har vi i hvert fald rigtig tit endags-tilbud på bleer… så er det typisk kun den ene fredag, lørdag eller søndag prisen gælder. Men man skal være hurtig for tit får vi ikke nær nok hjem ift. efterspørgelsen. Men holder man øje og er lidt vaks er der penge at spare :)

Leave a Reply