Shawty På Bloggen

Shawty er i Køkkenet…

… nu skal hun belære ! (Melodi: “Højt fra træets grønne top“)

Nej det vil jeg egentlig ikke, men jeg vil til gengæld gerne invitere jer med ud en tur i vores køkken :)

Som i måske kan regne ud fra tidligere posts kan jeg godt lide at svinge kødgryderne, men det er bestemt ikke under alle omstændigheder at det er lige sjovt. Har man ikke udstyrret i orden kan der være mange små gener under en omgang madlavning og så er det pludselig ikke så fornøjeligt. Er man frustreret imens man arbejder kan det være svært at lave mad med kærlighed og slutresultatet bliver derefter.

Derfor er det vigtigt at finde nogle gode løsninger i sit køkken og få fat i noget udstyr man er glad for. Gennem årene har vi fået tilraget os en hel del køkkengrej herhjemme og jeg vil nu dele nogle af de ting der letter arbejdsgangen for os. Så lad os bare komme i gang med madlavningen.

 

Slice and Dice

Når jeg laver mad starter jeg næsten altid med at skære grøntsager ud. Her er et stort skærebræt vigtigt hvis man er typen der lader de færdige sager ligge på brættet inden de skal i retten. Ellers bliver pladsen hurtig for træng og maden ligger i stedet ud over hele køkkenbordet.

Sammenlagt bruger man meget tid ved skærebrættet. Find et godt et samt nogle ordenlige knive og få færre panderynker.

Dertil skal man naturligvis have en god skarp kniv. Det er et af de steder hvor det ikke kan betale sig at spare, for en god kniv koster altså nogle klejner. Vi har ønsket os vores i bryllupsgave og er meget glade for at have fået nogle ordenlige knive. Det går meget lettere og der er ikke så stor risiko for at kniven smutter og man skær sig fordi man står og maser med en sløv kniv! Så find dig et godt spækbræt og en skarp kniv og du har undgået mange frustrationer allerede inden du har tændt komfuret.

 

Ved Komfuret

Når vi nu er klar til at putte ting på panden eller i gryden, synes jeg personligt det er vigtigst med en god pande. Man kan sagtens få billige gryder der klarer jobbet med at koge helt fint, mens en billig pande kan miste formen og brænder lettere maden på. Det vigtigeste er igen at der er ordenlig plads. Jeg bruger som regel en sautepande da den har høje kanter og kan det samme som en almindelig pande, så skulle jeg ud og købe køkkengrej fra bunden ville jeg nøjes med en god sautepande til at starte med.

Det er luksus med en god stor pande og denne her har ovenikøbet hælde-tutter. Men små hyggelige ting i køkkenet som gør dig glad bare at se på skader heller ikke. Jeg er personlig glad for vores små hjerte ramekiner med salt og peber i fordi jeg synes de er søde og fordi de minder mig om vores bryllup hvor vi fik dem. De små træøser i ramekinerne er købt for 2 kr stykket i søstrene grene.

 

De rette redskaber til at røre og vende med er også vigtige. Herhjemme er vi især glade for to tænger. En madpincet er virkelig guld værd og kan fiske hvad som helst op fra gryder og pander. En lidt større stegetang med “gribetænder” i plastik er også rigtig god når man ikke vil ridse de dyre pander og baconen skal vendes. Der er ikke noget værre end frikadeller der brænder på fordi man står og fedter med en dårlig tang.

To gode venner.

 

Der skal smag til

Nu elsker vi stærk og krydret mad så skabene kan hurtigt blive fyldt op med diverse poser og bøtter med krydderier der ikke er til at finde hoved og hale i. Der er mange måder at organisere sine krydderier på, det vigtigeste er bare at man får det gjort. Det er også billigere at købe krydderier i poser og hælde dem på glas frem for at købe dem på glas.

Vi har valgt nogle glas fra Ikea der hedder Rajtan. Jeg klipper blot navnet af poserne og sætter det på glasset med ganske almindelig tape, så jeg kan se hvad der er i glasset. Det kunne også gøres pænere ved hjælp af en computer og en printer eller en label writer, men lidt kan også gøre det. Krydderiglassene står  i en skuffe på en skridsikker måtte så de ikke flyver rundt når man åbner og lukker skuffen. På den måde er krydderierne opbevaret forsvarligt og til at finde rundt i når man sveder over gryderne.

Få sat system på krydderierne.

I vores tidligere lejlighed stod glassene fremme på en plads der alligevel var for træng til ret meget andet og med ens glas var det faktisk meget dekorativt og dejlig tilgængeligt. Med begænset skabs- og skuffeplads kan det også være en udemærket løsning.

I vores gamle køkken var pladsen begrænset, men vi fandt en god løsning til krydderierne alligevel. Beklager billedekvaliteten… og opvasken :p

 

Mad med riv i!

Men der skal jo også andre smagsgivere i maden, end krydderier, for at ballancere smagen. Vi bruger meget citron eller lime som det sure element og i mange år har vi klaret os fint med at skære citrusfrugterne over og presse saften ned i retten. Det gør vi skam også stadig, men efter at have fået et juliennejern kan vi nu få endnu mere ud af citrusfrugterne.

Mød juliennejernet. Et smart lille redskab du slet ikke vidste du manglede ;)

Et juliennejern for dem der ikke kender det, er et slags minirivejern der skræller skralden af i strimler, som du enten kan putte direkte i maden eller lige skære lidt ud først. Ja du troede ikke du havde brug for det, men det er faktisk meget fornøjeligt at arbejde med sådan et lille citrusjern. Ofte skal man bare bruge en lille smule citrussmag og kan nøjes med at skrælde en halv eller hel citron og så kan man gemme en halvnøgen, men intakt citron til senere. På den måde får man mere ud af citrusfrugterne. Bare husk de skal være økologiske når man bruger skralden !

 

Når maden er færdig

Når maden skal af komfuret er det vigtigt at have et sted i køllenet at stille den fra sig. Er der ikke en plade til formålet i køkkenet i forvejen kan man købe en rist for billige penge i Ikea. Så står man ikke der med en gryde ris og glor langt efter en bordskåner fordi man ikke lige har fået dækket bord eller der er andet der lige skal ses til. Det er en vigtig detalje når alting pludselig bliver færdigt samtidig og det skal gå lidt tjept med at få maden af varmen. Jeg har engang ladet mig fortælle at selveste Ingvar Kamprad har sagt at ethvert køkken bør være udstyrret med en sådan afsætningsrist. Ingvar wills it !

 

Rester

Når man har spist kan man være så heldig at der er rester til næste dag. Man kan selvfølgelig godt bare stille det i køleskabet i de gryder og skåle det blev serveret i, men ofte fylder det alt for meget og slutter måske heller ikke helt tæt. Hvis du alligevel vælger denne metode vil jeg anbefale at du bruger husholdningsfilm til at dække af med frem for sølvpapir da det slutter meget mere tæt.

Hvis ikke maden er pakket godt nok ind holder det sig nemlig ikke lige så godt. Men hvad værre er så tager det smag af andre ting der ligger i køleskabet, ligesom det også afgiver smag til andre fødevarer og det er bare ikke fedt. Derfor vil jeg anbefale at man investerer i nogle gode beholdere fra start. Hvis man føler maden er godt beskyttet bliver det også mere appetitligt at sætte tænder i to dage efter. Find også gerne nogle der kan stables eller ligge indeni hinanden så du sparer lidt skabsplads. Så kan du også købe rigelig af dem, så du ikke løber tør.

Rumelige plastikbøtter der slutter tæt, kan stables, gå i fryseren og i microbølgeovnen. Win !

Jo du kan godt gå ud og bruge en 20’er og få en hel sæk fuld af platikbøtter, men du kan f.eks. ikke hælde fond i dem og vende dem på hovedet. Dertil holder de bare ikke tæt nok. Du kan i teorien godt stable dem som de var da du købte dem, men det garanterer jeg dig du ikke får gjort, for det kræver en hel bestemt rækkefølge før det rigtigt dur. De er meget bedre til at opbevare neglelak og hobbyting i – det er det jeg bruger alle mine gamle billige bøtter til i dag.

Sidst men ikke mindst: når du dagen efter skal varme dine rester og ikke vil varme dem direkte i bøtten du opbevarede det i, så vil jeg varmt anbefale et microbølgeovnslåg. Sæt det over maden og det sprøjter ikke ud over hele microovnen. Det er langt nemmere at rengøre plastiklåget end at skrubbe selve ovnen hver eneste gang du har brugt den og den lille fyr kan spare dig for lidt rengøring.

Varmer du rester i din microbølgeovn? Spender en 10’er på et låg og få det meget bedre ;)

Det var nogle af de ting i mit køkken som jeg fungerer rigtig godt for mig. Håber du måske kan bruge noget af det i dit eget hjem.

Hvad har du selv i dit køkken du ikke vil undværre?

Se også:

Posted under: På Kogepladen

Tagged as: , , , , ,

7 comments

  • Det er sådan noget man lærer ved at se Spise med Price. Det udtales i øvrigt “Schjyliennejern” ;)

  • Jeg købte en salatslynge i Ikea…Søren rystede på hovedet af mig, men men den er blevet meget populær herhjemme…synes bare salaten er bedre når den ikke sjasker rundt i vand!!

  • Da jeg arbejdede i Ikea var der mange kunder der sagde det samme eller havde hørt det fra en bekendt. Så når vi engang imellem ikke kunne få salatslyngen hjem var der ramaskrig blandt kunderne. Det var bare noget af det værste at løbe tør for når man arbejdede i køkkenudstyr ! Det ER åbenbart sådan en ting man virkelig ikke kan undværre når man først har prøvet det.

    Jeg har hørt at det smager bedre fordi evt. dressing klæber bedre til salaten når der ikke er vand på bladene. Og så er den sjov at dreje rundt på – jeg havde personligt ikke noget imod at demonstrere salat karusellen for diverse kunder dengang ^^

    Selv står jeg altid og fedter med at ryste det over vasken og ligge det på køkkenrulle inden det rammer skålen. Men det er faktisk tidskrævende, papirkrævende og mindre effektivt. Så nu jeg har et lidt større køkken man man måske snart få klemt en salatslynge(l) ind :)

    Tak for fifet !

  • Var da så lidt…og så tror jeg oveni købet at den koster 25kr eller noget i den dur! ;-) Har Ikea også de dersens “Schjyliennejern”? :-)

  • Det gør den nemlig. Jo man kan godt få et juliennejern i Ikea, men så er det sammen med nogle andre (ubrugelige) køkkenredskaber: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/10152998/

    Sættet koster kun 39 kr men jeg aner ikke om det er noget værd dog? TIl sammenligning har vi givet 100 kr for vores… så jeg vælger at tro at vores er meeeeget bedre ;) *ssssh*

Leave a Reply