Shawty På Bloggen

6 gode grunde til at rejse uden for sæsonen

Jeg ikke den mest berejste person i verden – langt fra det faktisk. Men ! Jeg har længe søgt og ledt efter billige rejsemål både i og udenfor landet og een ting står soleklart: Det er langt billigere at rejse udenfor højsæsonen !

Jeg har samlet 6 gode grunde til at rejse udenfor sæson, hvoraf de første fire drejer sig om de økonomiske fordele.

1. Tilbud på ferie-ting herhjemme !

Rejser du i sensommeren, altså efter højsæsonen, er der penge at spare allerede inden du tager afsted. Der er nemlig mange rejse relaterede ting man kunne få brug for på sin ferie der bliver sat ned.

Solcreme er een af de ting man næppe kan undværre hvis man rejser sydpå, men man hurtigt kan købe sig fattig i! Skal man have lidt forskellige faktorer samt en aftersun løber det hurtigt op. Men når vi når til august måned skal butikkerne bare af med det og I Kvickly er det hele f.eks. sat ned til halv pris (bemærk: postet er fra 2012). Win ! Det kan sikkert også findes på tilbud i andre supermarkeder.

fem gode grunde til at rejse uden for sæson

Den store faktor 30 koster normalt 99,95 kr mens den lille med faktor 50 koster 79,95 kr. Jeg slap total med 89.95 kr.

 

Man kan også være heldig at finde Matas’ rejsestørrelser til nedsat pris uden for højsæsonen. Mangler man sommersko og badetøj er der ligeledes masser af kup at gøre, da tøjbutikker og større supermarkeder allerede er begyndt at få vintertøj hjem og skal have plads til det nye sortiment. Så her taler vi måske under halv pris?

Det bliver i hvert fald billigere at fylde kufferten, hvis man lige mangler noget til dagene ved poolen inden man tager hjemmefra. Det er bare om at holde øjnene åbne og studere tilbudsaviserne.

2. Billige flybilletter

Flybilletter er bare billigere uden for højsæsonen og da de ofte udgør en ret stor del af de samlede udgifter har det stor betydning for os fattigrøve om vi overhovedet kan komme afsted til at starte med. Nogle gange kan man komme billigere afsted hvis man finder sig i mellemlandinger, men det er jo heller ikke meningen at man skal bruge hele sin ferie på at glo på lufthavne. Bliver pengene alligevel brugt på overnatninger er der ikke meget vundet. Det er derfor sjovere at finde en direkte rute til billigere penge og det gøres nemmest udenfor ferie sæsonen.

3. Spar penge på indlogering

Vi vil jo gerne bo godt, men det er heller ikke meningen vi skal være indenfor hele tiden. Derfor vil vi gerne spare lidt på indlogeringen så vi har råd til også at opleve (og smage) noget. Prisen på et hotelværelse eller i en sommerhytte justeres efter hvor mange der er om budet, hvilket naturligvis følger feriesæsonerne.

I Lalandia koster den billigeste famliehytte f.eks. 1.175 kr om dagen på en dyr dag og 985 kr på en billig dag. Hvis vi skulle booke en sådan hytte mandag-fredag i juli måned ville prisen blive 5.875, da alle dage i juli er dyre dage. Tager vi i stedet afsted på mandag er det til gengæld kun fredag der er en dyr dag og vi ender med at have sollet for 5.115 kr. Det er en forskel på 760kr for samme hytte, som vi sikkert kunne have brugt på at opleve noget udenfor hyttens fire vægge.

4. Rabat på seværdigheder

Det er ikke unormalt at se skiftende priser i forskellige sæsoner, når det kommer til seværdigheder og oplevelser. Det kan feks. ses herhjemme hvor det for en voksen koster 150 kr at gå en tur i Zoologisk have i de varme måneder, mens man slipper med 120 kr resten af året.

Tit tit.

 

Samme setup findes også i det store udland, hvor seværdighederne kan have dyrere entre’ i turistsæsonen.

5. Mindre kø til det sjove

Slip for asen og masen på stranden, cafeen og i butikkerne. Hvis det er mennesker du vil møde er det måske en god ide at spare op til højsæsonen, for min beskedne erfaring siger mig at det faktisk kan blive en kende ensomt i selv den mest turistede by. Men det er jo smag og behag. Personligt har jeg intet imod at tjeneren har tid til mig og at slippe for overrendte pools og lange køer til isboden !

På vores bryllupsrejse i Maj havde vi en hel restaurant for os selv :)

 6. Mere solskin

En sidste grund til at rejse uden for sæson er selvfølgelig også at blive hjemme i Danmark når solen endelig skinner på det ganske land – og så rejse når vejret alligevel er kedeligt herhjemme. Men det forudsætter selvfølgelig en dejlig dansk sommer.

Adios!

Se også:

Posted under: På Røven

Tagged as: , , , , , , ,

Leave a Reply