Shawty På Bloggen

Man Kan Jo Altid Snakke Om Vejret

…når man ikke har andet at snakke om ;)

Og så er det allerede i morgen vi træder ind i den sidste officielle sommermåned i år. Jeg håber nu stadig September kan kompensere for den lidt kolde og våde sommer vi har haft indtil videre !

Seneste vejrudsigt fra DMI giver et meget godt billede af denne sommer.

Alle har en mening om vejret og især den type sommer vi har haft herhjemme i år. Når man en sjælden gang kan nyde godt af det frodige landskab, de grønne skove og de flotte danske strande, så er her pludselig helt fantastisk at være. Så savner man faktisk slet ikke at rejse sydpå og væk fra det hele.

Min guddatter Liv på Sommariva i Juni. Heldigvis skal der lidt mere end lidt regn til at kue en 4-årig :)

Man bliver meget mere overskudsagtig og har ingen problemer med at hoppe op på cyklen en sommeraften og trille ud og besøge nogle venner. Man bliver også mindre besværligt hvad underholdning angår. Et par øl med ud og sidde i græsset og så kan man pludselig få timer til at gå bare med at sidde og sludre og dase.

Mine stakkels sko efter en våd dag på Vig festival tidligere denne måned. De var spritnye – godt man kun havde givet 25kr for dem ;)

Netop derfor er det så ærgerligt at sidde indendørs og se på skoven der er sprunget ud, mens det samtidig står ned i stænger. For det har om noget været en våd sommer og jeg som netop har fået altan ved nok at man skal værdsætte de timer og minutter man rent faktisk kan sidde derude.

Kom ud og sid !

Når det er sagt kan det da også være hyggeligt med regn og torden, så længe man altså ikke skal nogle steder og man har een at forskanse sig med. For når det regner for tiden, så er det ikke bare små dryp. Så åbner himlen sig og en hel dags regn falder på en ti minutters byge. Sådan føltes det i hvert fald.

Mere altan sommerhygge

Men jeg må sige vi oplever regnen noget anderledes fra vores nye hjem i forhold til det gamle. Før havde vi nemlig skråvinduer. Dvs. at man kunne følge med i en bye fra den første spæde dråbe. Regnede det om natten var det som regel noget vi vågnede af, men man lærte da at sove fra det igen. Lyden af regn på skråvinduer svarer lidt til at sove i telt i regnvejr: det er hyggeligt, men når det går for sig er det også meget generende.

Efter regn kommer regnbue. Taget ud af vores køkkenvindue her til aften. Og den var hel ! I får dog kun en lille bid her sammen med taghesten.

I vores nye lejlighed larmer regnen først når den for alvor giver vand. Så nu bliver jeg overrasket hver gang jeg kigger ud og det regner. Det giver en ekstra udfordring til at have vasketøj ude på altanen og nogle gange vinder den lumske regn. Men det er nu meget dejligt med lidt ro.

Et par hyggelige sommer cykelfyre fandt ly i et busskur udenfor vores soveværelsesvindue under en eftermiddagsbyge her i Espergærde. Så var der også tid til at orientere sig på et kort. :)

Til gengæld er vi nu i fare for at undervurdere regnen da den ikke længere lyder så intimiderende. Det sker dog nok ikke lige foreløbig med det monsun vejr vi ved vi har for tiden ! Men når vi engang går tilbage til en mere stille og rolig regn kan det være jeg skal ud og gå en tur med paraplyen og gummistøvlerne. For det kan sagtens være hyggeligt og forfriskende med en smule sommerregn :)

Ja den er god nok, det er mig. Der takker af for nu og ønsker alle en god dansk sommer :)

 

Se også:

Posted under: På Tasterne

Tagged as: , ,

Leave a Reply