Shawty På Bloggen

Jobcenter: Et førstehåndsindtryk

Førstehåndsindtryk som ledig

Hvis man ikke allerede er klar over hvor meget førstehåndsindtryk betyder i denne verden, så finder man hurtigt ud af det den dag man søger job.

Måske starter man med at ringe til en virksomhed for at få en uddybning af deres opslåede annonce. Allerede her ønsker man at gøre et godt indtryk gennem telefonen og meget kan tabes eller vindes på de få minutter sådan en samtale typisk varer.

førstehåndsindrtyk

Dernæst skal der forfattes en jobansøgning og stilles et CV op der skal kunne konkurrere om opmærksomheden med flere hundrede andre kandidater. Der kan man tale om vigtigheden af at gøre et godt førstehåndsindtryk! Dernæst er der jobsamtalen, hvor indtrykket allerede starter ved tøjet man har valgt at tage på og hvor hårdt man trykker interviewerens hånd.

dog

Som ledig sidder man ofte med de dårlige kort på hånden idet man ikke kan tillade sig at være så kræsen. Men derfor går det med førstehåndsindtryk alligevel begge veje da virksomheden og jobbet også skal virke appelerende for kandidaten.

Førstehåndsindtryk af jobcenter

En anden aktør man som ledig støder på er jobcentrene. Som nyledig startede jeg med at modtage et brev fra mit lokale jobcenter hvor jeg blev kaldt til introduktionsmøde hvor regler og tilbud ville blive forklaret.

Det brev modtog jeg personligt i min eboks hvor overskriften var “Brev fra Jobcenteret Informationsmøde (med advarsel)”.

Advarsel

Advarsel?

Jeg havde på daværende tidspunkt været ledig i 2 uger og syntes selv jeg havde sat mig godt ind i reglerne og havde, som den stræber jeg er, gjort alt hvad der forventes af en ledig. Så hvorfor denne advarsel?

Advarslen gik gå at man skulle være opmærksom på at der ville være konsekvenser for ens dagpengeret såfremt man ikke mødte op til denne obligatoriske introduktion. Det virkede, på mig, bare lige aggresivt nok at lægge vores spæde forhold ud med et emnefelt der indeholder en advarsel.

Det var således mit første indtryk af det jobcenter der gerne skulle hjælpe mig tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Strike 1!

Dagen for intromødet kommer og jeg tages imod af ikke bare een men mange ansatte i jobcenteret, der eskorterer os gennem gangende på borgerservice, som var vi en flok kvæg. En farlig flok kvæg man tydeligvis ikke kunne stole på, siden der skulle så stor bemanding til at holde os i skak.

Til deres forsvar skal det siges at de sidste år havde en kedelig episode med en brandøkse der formentlig har skærpet deres sikkerhed og er grunden til at gæsterne nu ikke må færdes alene. Det synes jeg er helt fair, det giver bare een et lidt fjendligt billede af jobcenteret, der nu både fatter mistillid til om man møder op til sine aftaler og om hvorvidt man kan opføre sig ordenligt når man så møder op.

Strike 2!

På dette tidspunkt har jeg haft meget lidt kontakt med mit jobcenter og allerede her er det meget anstrengt fordi det er et meget uligt forhold hvor jeg skal håndteres som en uregerlig teenager. Med alle de fordomme om dovne og uduelige ledige der på forhånd florerer har man bare brug for lidt mere forståelse fra de mennesker der skal forestille at hjælpe een.

Nå, men…

Inden alle deltagere får sat sig ned går det op for den ansatte der skal “undervise” os, at der er en deltager der ikke taler dansk. Deltageren har sin mand med som tolk, men den ansatte må forklare at der ikke bliver tid til at oversætte og beder parret om at gå ned til skranken og aftale en ny tid.

Hvis det var mig der var blevet indkaldt til et møde (MED ADVARSEL) for derefter at blive afvist i døren, var jeg nok blevet lidt træt af at de havde spildt min tid.

Strike 3!

Mødet går omsider i gang og slidesne flyver over skærmen. Damen der fortæller er enormt sympatisk og er sat ind i tingene og er pt. den eneste grund jeg ikke anser mødet som en total fiasko fra jobcenterets side.

Når det er sagt er det tydeligt at de gældende slides er håbløst forældede med datoer fra sidse år. Damen undskylder sig med at det ikke er hendes bord at slidesne er opdateret, men den køber jeg ærligt talt ikke helt. Trods fejlende er grove er de hurtige at rette og har hun ikke selv mulighed for at ændre det, må det stadig være hendes ansvar at finde een der kan.

Hun har trods alt haft et år til at få orden i det.

Strike 4!

slide

Da vi har fået vores information er det tid til at komme ud af huset igen, men vi skal lige vente til alle har samlet deres ting, da vi jo skal følges i samlet flok tilbage til udgangen. Igen mødes man af poster af ansatte hele vejen ud. Sikke et show og sikke en følelse det giver een som gæst.

Kort herefter modtager jeg enddnu et brev fra jobcentret om at jeg skal komme til personlig samtale. Den aflyser de dog allerede dagen efter med besked om at jeg snarest vil modtage en ny dato. Det er nu 35 dage siden. Hvem er det nu der ikke overholder sine aftaler?

Strike 5!

Jeg burde måske snart sende dem et brev med en advarsel om at jeg gerne vil tages seriøs og have den personlige samtale?

Nå, men nu skal det heller ikke lyde som om jeg synes mit jobcenter er helt udueligt. Jeg ved at der er tale om kompetente medarbejdere der blot er enormt pressede og at forløbet skal ses i lyset heraf.

Min pointe er bare at de simpelthen leverer et super dårligt første- og femtehåndsindtryk. Selvom de ikke lider under den store konkurrence der truer deres eksistens, så burde de overveje hvordan de tager sig ud overfor andre. Akurat som vi ledige får at vide vi bør.

 


Se også:

Posted under: På Krigsstien, På Tasterne

Tagged as: , ,

One comment

Leave a Reply