Shawty På Bloggen

Gratis Glæder: Tiny Tower

Når der ikke står så meget på kontoen kan man altid muntre sig med de gratis glæder der findes her i livet. Et af dem er apps til din smartphone. Den seneste downloadede app på min iPhone er et spil der hedder “Tiny Tower”.

Byggemand Bob

tiny tower

Velkommen til Tiny Tower der bare vokser og vokser :)

Spillet går ud på at bygge og udvide et højhus med forskellige butikker der styres af husets beboer som man ligeledes kan få flere af. Du skal altså tjene penge i butikkerne for at tilføje flere etager og for at gøre det skal du bruge beboere som også skal have et sted at bo. Man får lidt hjælp i starten af spillet men der mangler alligevel en tutorial på mange små detaljer som man selv må opdage hen af vejen. Det er dog heldigvis rimelig simpelt.

Stats

tiny tower

Her er de forskellige etager du kan vælge imellem at bygge. Med residential kan flere flytte ind.

Der findes fem forskellige typer erhverv du kan starte op. Dine beboere, eller “bitizens” som de kaldes i spillet, er ikke lige gode at placere i alle typer job. Deres evner i et erhverv måles fra 0-9 og jo bedre de er til det job de placeres i, jo billigere bliver det for dig at producerer nye varer du kan sælge. De har også drømmejobs og lykkes det dig at placere dem i drømmejobbet tjener du endnu flere penge. Bitizens har også humør og er bestemt ikke glade for at være arbejdsløse eller i et job de er dårlige til.

tiny tower

I’ll take you to my candle shop…

Når du har besluttet dig for at bygge en butik skal du hyre ansatte. Antallet af ansatte i butikken afgør hvor mange forskellige ting du kan producere og sælge. Hvis ikke der er noget på lager lukker butikken indtil du har skaffet noget nyt. Indtil da tjener du naturligvis ingen penge.

tiny tower

Jeg har to ud af tre ting på lager i min candle shop. Hvis jeg vil lave vanilla candles tager det 15min og koster mig 103 mønter. Jeg sparer 24 % beregnet ud fra den kompetance der er i butikken.

Elevator ræs og vip’s

I siden af huset er der en elevator hvor der nu og da dukker en besøgende op. Kører du vedkomne op på den ønskede etage kan det være han giver dig drikkepenge i form af “bux ” for turen. Bux er ikke den samme møntenhed som dem man tjener ind via butikkerne og bruges også til ande ting. De bruges bl.a. på at fremskynde processen med at “restocke” butikkerne med vare eller bygge en ny etage. Du kan også købe hurtigere elevatorer da det efterhånden bliver en langsommelig affære at køre gæster til tops jo flere etager du bygger. Man behøver altså ikke køre gæster op med elevatoren hvis man ikke giver men nogle gange kan det altså betale sig for en quick buck.

Så er vi ude og køre med en gæst der vil op på 3.etage og drikke the. Bux er den grønne seddel i bunden af skærmen som jeg har nul af. Så må vi håbe der er drikkepenge i vente på 3. sal :)

Nogle gange dukker der en VIP op i elevatoren der kan være til gavn på forskellige måder. Een af dem er f.eks “the celebrity” som tiltrækker mange kunder til den sal du sætter ham af på. En anden er “the construction worker” der forkorter tiden det tager at bygge en ny etage. Hvis ikke du har noget at bruge den VIP til der dukker op kan du bede ham vente i lobbyen og bruge ham senere. VIPS dukker kun op når spillet er aktivt så hvis man savner sådan een kan det være en fordel med elevatorturene.

Always Online?

Spillet er af den slags der kører selvom det ikke er aktivt på din skærm. Er der vare på lager tjener dine bitizens altså stadig penge til dig. Selvom man kan køre med elevator i uendelighed drejer spillet sig altså mere om små korte sessioner hvor man tjekker ind, restocker, bygger og planlægger. Er man lidt ambitiøs kan man slå notifications  til så mobilen alarmerer dig når noget nyt er klart og spillet kræver action for at komme videre. På den måde behøver du ikke selv at tjekke ind hele tiden ;)

Customization

Du kan costumize dine bitizens ved at købe forskellige kostumer til dem og klæde dem ud i alt lige fra julemænd til hulemænd. Det har umiddelbart udelukkende en kosmetisk betydning i spillet men hvis du synes det er sjovt at have en masse ninjaer rendende rundt; be my guest.

Der er dog et tilfælde hvor kostumerne formentlig kan være en hjælp.

Nogle gange bliver du bedt om at finde en bitizen fordi de f.eks. har besøg eller der er kinamad til dem. En utrolig nem opgave når du har 5 bitizens fordelt på 3 etager, men lidt mere tricky når man når op på 40 bitizens og 23 etager. Man tjener en bux på at hjælpe så vi vil dog gerne hjælpe alligevel :p

Det er nemmere at finde dem hvis de er klædt ud som rummænd eller dinosauere, men eftersom man ikke kan fejle opgaven og bare trykke på alle etager til man finder dem, er det altså ikke rigtig det værd at bruge bux.

Tiny Tower

Find Holger ?

Du kan også male dine etager i andre farver end standard, men det foregår ved at trykke på en random knap, så der er ikke så stor kreativ udfoldelse i det. Tilgengæld er det billigt så hvis du keder dig er det okay.

Du kan vælge selv at navngive dine butikker.

Til sidst kan du også flytte rundt på de forskellige etager. Hver gang du bygger ny etage bliver den automatisk lagt øverst og synes du det er nemmere at sætte det i system kan du gøre det. Men det kommer naturligvis til at koste dig bux  ;)

Ding Dong

Lydende i spillet kan være lidt ensformige, men musikken synes jeg er rigtig hyggelig. Den minder mig lidt om intromusikken til den gamle tv serie Taxi eller cheasy elevatormusik. Det hele kan naturligvis slåes fra.

Økonomi

Spillet er som sagt gratis at hente men visse features er svære at opnå uden at købe flere bux for rigtige penge. Spillet er dog fint underholdende uden at hive en krone op af lommen, så lad vær at falde for det.

Originalt?

Nej der er egentlig ikke noget sindsoprivende nyt i spillet og konceptet er set mange gange før både til mobil og på Facebook. Spillet følger simpelthen en opskrift der er efterprøvet med stor succes og derfor er det stadig underholdende.

Tiny tower

Men det jeg synes gør spillet lidt originalt alligevel er den lille underholdende feature ude i menuen der hedder “Bitbook”. Det er dine bitizens version af Facebook hvor du kan følge med i deres opdateringer. De reagerer på at få nyt arbejde, når der bliver bygget noget nyt, når de får nye roomies og på hvor godt det går i den butik de arbejder i.

 tiny tower

Haha I see what you did there Ramon :p

tiny tower

Calling in dead? :D

Det har ingen betydning for spillet som sådan men er til tider enormt underholdende. Jeg tager mig selv i at tjekke Bitbook for at se mine bitizens reaktion på et nyt job selvom jeg godt ved om det var et godt valg eller ej ifølge statistikkerne. Men jeg skal liiiige se reaktionen alligevel. Hvis jeg i mangel af bedre personale har ansat een med lave tal i den gældende profession får jeg enorm skyldfølelse hvis “personen” brokker sig på Bitbook. Så lidt effekt har det altså på mit spil alligevel :)

tiny tower

Hvis du holder af spil som Restaurant City, FarmVille eller GodFinger Allstars vil du sikkert også synes Tiny Tower er underholdende :)

Læs også Gamereactors anmeldelse af Tiny Tower.

 

Se også:

Posted under: På Røven

Tagged as: , , , , ,

2 comments

  • Det lyder rigtig meget som et remake af Sim Tower, som jeg brugte utallige timer på i starten af 90’erne. Der kunne man også bygge en egen metrostation, rum til vagtpersonale og meget mere, men dog ikke styre beboerne. jeg savner det lidt :)

Leave a Reply