Shawty På Bloggen

Gæster til middag på budget

I dag fik jeg at vide at vores gode ven Mikkel gerne ville hjælpe os med at flytte lidt her til aften, hvis vi til gengæld gav aftensmad. Han krævede ydermere at der skulle være dessert til ! I og for sig en rimelig deal, men hvordan disker man op med en to retters menu når det ikke må koste ret meget? Jo, man starter med at se på hvad man allerede har i forvejen!

En af grundende til at husholdningsbudgettet ofte løber afsted med een er alt det mad man smider ud. Det er derfor altid en god ide at kigge skabene igennem og få ideer til aftensmaden.

Jeg faldt lynhurtigt over to dåser hakkede tomater, lidt bacon fra slagteren og ris og besluttede mig for at lave chili con carne. En ret der ikke behøver at bestå af andet end kød, chili, tomat, bønner og en grøntsag som f.eks. gulerødder eller peberfrugter. Jeg kan dog godt lide den noget mørk og kraftfuld og tilføjer derfor meget mere end ovenstående. Det havde jeg dog heldigvis på lager. Løg havde jeg desværre glemt alt om.

Ingredienser (mangler bare en boullionterning, spidskommen, kanel, salt og peber)

Det er en ret jeg elsker at lave fordi man rigtig kan kræse om maden og så smager det fantastisk. Man skal dog helst have god tid til madlavningen når man kaster sig ud i denne ret, da den har godt af at stå og simre og der er mange småting der skal ordnes. Men det er det hele værd! Den er især god at varme sig på om vinteren, men jeg laver den nu året rundt.

Jeg gad ikke lige skifte objektiv på kameraet så de blev skudt med 50mm linse og derfor er nogle af billederne lidt mere “kunstneriske” :p

Den chili jeg laver er nuppet fra en madblog der hedder Hanne K’s Verden. En blog jeg iøvrigt varmt kan anbefale hvis du mangler inspiration til maden. Du kan læse opskriften på hendes chili con carne her.

Salsaen hun beskriver plejer jeg dog at springe over og det gjorde jeg også her. Men lidt avocado i tern eller quacamole gør underværker, så spring endelig ud i det. Jeg holder også af at servere den med nachos frem for ris, men denne gang var det den billige udgave med ris og hakket oksekød, istedet for skært kød. Man kan også lave den med en kombination af kød hvis man ikke har et budget at tage hensyn til.

Havde jeg nu haft plads i fryseren havde jeg købt økonomipakken med 1kg til 60kr. Det var blevet samme pris, men fedtprocenten havde til gengæld været lavere. Oh well.

Inkøbs budget:

Chili beans                                            9,75 kr.

Snackpeber (500g)                               19,95 kr.

500g Hakket Oksekød (10-14% )          28,95 kr.

Total 58,65 kr.

                                          Kuvertpris 19,50 kr.

Til desserten fandt jeg i mine skabe en dåse pærer i lage og en pakke kagecreme (den klassiske vanillecreme man typisk bruger i lagkager). Bag på pakken var en opskrift på frugt med kagecreme så det skulle jeg da lave !

Jeg var slet ikke klar over at jeg havde ingredienser til en dessert liggende :)

Jeg købte to dåser frugt mere, så der var nok og så var det ellers bare at piske en pose kagecreme med 8dl mælk og stille den på køl. Frugten skæres ud, overhældes med kagecreme og toppes af med revet mørk chokolade (som jeg selvfølgelig havde liggende i forvejen).

Så fik jeg også prøvekørt vores nye Bodum pisker som vi fik i bryllupsgave :)

Jeg synes resultatet var noget smagsløst, nok fordi kagecremen blev fortyndet noget mere end den plejer (3 dl mere). Jeg vil anbefale at man dropper den ekstra mælk eller istedet tilføjer lidt vanille sukker. Ellers en billig og hurtig dessert.

Budget:

X-tra Ferskner    8,95 kr.

X-tra Ananas      7,50 kr. (Til 3 personer er to dåser nok, men jeg ville gerne have lidt forskelligt i)

Letmælk            4,50 kr.

Total 20,95 kr.

Kuvertpris 7 kr.

Hele Menuen 79,60 kr.

Kuvertpris 26,50 kr !

Havde jeg ikke haft et lager af ting og sager var det hele selvfølgelig blevet meget dyrere. Men nu var det her altså min realitet og det var rart at få en 2 retters menu ud af så få penge. At det så ikke er så dumt at tømme sine køkkenskabe når man alligevel skal flytte er bare en ekstra bonus ;)

Velbekomme!

Se også:

Posted under: På Kogepladen, På Røven

Tagged as: , , , , , , , ,

Leave a Reply