Shawty På Bloggen

Den overfladiske makeup og en makeover til MS

Kort forinden jeg blev indlagt med mine første svære MS symptomer i 2014, havde jeg bestilt lidt forskelligt makeup online. Da jeg fik svar på mine prøver og beskeden var Multiple Sclerose, blev der rystet en smule rundt på prioriteringerne i mit hoved. Eller rettere, jeg begyndte især at stille spørgsmål til de skønhedsrelaterede ”isuess” jeg nu havde med min egen krop og dens langsomt mere tydelige, aldrende forfald. For hvad gør mørke render under øjnene og lidt ekstra hud på øjenlågene, når man ikke engang kan gå en lige linje. Eller man ikke ved hvor længe man overhoved kan gå vraltende som en and, som jeg trods alt stadig kunne. Og når man dårligt kan tænke på andet end hvor meget man ville ønske smerten bare ville slippe lidt, så man kunne sove. Så virkede mine problemer med at finde en dækkende foundation og den rette øjenskygge, pludselig helt fjollede og trivielle.

Men efter at have haft de tanker, begyndte jeg så vidt muligt at flytte fokus fra min daværende fysiske situation og frygtscenarierne om fremtiden, som fik ting som makeup til at virke ligegyldige, over på håb om snarligt at mærke græs mellem tæerne (ikke bare gå på, rent faktisk mærke) og være frisk nok til at besøge min yndlings restaurant igen.

Først når den slags begynder at virke opnåelige igen, kan man håbe på også at være iført den nyeste lyserøde blush med shimmer, imens man danser rundt i det grønne eller sætter tænderne i en bøf bearnaise. Hvis man altså overhoved er interesseret i den slags til at starte med naturligvis.

Screen Shot 2015-02-21 at 16.28.29

 

Det var jeg. Og heldigvis skulle jeg ikke engang forlade hospitalssengen, før jeg atter fik fingrene i noget af det der gjorde mig glad igen. Pakken med det bestilte makeup ankom nemlig imens jeg var indlagt og min mand tog det med hjemmefra for at glæde mig. Jeg var stadig for ramt til at orke at prøve noget af det, men ikke for ramt til at glædes over det og til at prøve det af. Smerterne var slemme længe endnu, så selv da jeg kom hjem igen, blev makeuppen ikke testet af lige med det første. Men jeg gik jævnligt forbi kassen med de nye ting til samlingen og udtænkte alle de scenarier hvor de skulle komme til sin ret.

Så ja, makeup er i sig selv overfladisk, bogstaveligt og måske også billedeligt talt, da det ikke betyder en dyt hvordan man ser ud, hvis man alligevel ikke har mulighed for at opleve det, som man går og drømmer om. Især ikke hvis man drømmer om noget så banalt som endelig at tømme sin udspilede blære. Men man behøver ikke være “kronisk-syg-og-jeg-har-set-lyset-frelst” for at vide dette, selvom oplevelsen af (midlertidigt) mistede evner og stærke smerter nok altid vil gøre et større indtryk end blot at snakke om dem.

Men måske nyder jeg stadig makeup og ikke mindst at lægge den på, fordi det er en måde for mig at pusle om en del af min krop, der endnu ikke har voldt mig smerte eller nedsat funktion. Måske er det bare min form for meditation, hvor jeg glemmer den efterblivende snurren i mine fødder i nogle minutter (okay, måske 45 minutter). I de minutter er jeg ikke længere Sclerose-ramte Sanne. Der er jeg bare Sanne og gode gamle Sanne ser ikke syg ud og når man ikke ser syg ud, kan man det hele (tror folk, og også jeg i de minutter mine gloss indsmurte læber smiler tilbage fra spejlet).

Eller måske kan jeg bare godt lide lyserød blush med shimmer. Og måske er det faktisk ikke overfladisk at ville have mere ud af livet end en tom blære og en god nats søvn. Og se fabolus ud imens man gør det.

Screen Shot 2015-02-21 at 16.27.09

Se også:

Posted under: På Tasterne

Leave a Reply