Shawty På Bloggen

Sparetip: Festlig og billig gaveindpakning

Du skal til fest hvor der forventes en gave og du vil gerne give en kurv med blandede ting og sager. Men kurven kommer hurtigt til at koste mere end indholdet og det vælter måske budgettet. Her er et tip til billig gaveindpakning du selv kan lave som kan erstatte de dyre kurve og stadig se festlig ud.

En bakke til gemmerne

Når du køber frugt og grønt så gem engang imellem de bakker de kommer i. De er nemlig gode til at levere gaver i hvis blot de bliver pyntet med cellofan og bånd (og de ellers er rene og pæne selvfølgelig). Det kan feks. være bakker fra lime, avokadoer eller æbler.

billig gaveindpakning

Til Ham

De små er gode når man skal give flere flasker væk og ikke har en passende vinæske til dem eller man bare vil have det lidt mere festligt. Som feks. her hvor jeg brugte en lime bakke til øl af forskellige størrelser og pyntede med et hama perlemotiv og gavebånd (beklager jeg ikke har et bedre billede).

DIY gaveindpakning

Til Hende

De større bakker som æblebakkerne kan indeholde lidt mere og er gode til at erstatte den klassiske gavekurv. Herunder har jeg lavet en spa-dag gave til en nabo ved hjælp af en Pink Lady bakke. Bakkens farve og tekst passede godt sammen med indholdet, så derfor fik den lov at være lige som den var.

Billig gaveindpakning

Det giver en god effekt at lægge noget i bunden af bakken, som feks. farvet papir, pap, silkepapir, gavepapir eller hvad du nu har til rådighed. Her har jeg brugt noget engangs bordløber jeg havde tilovers fra en fest.

gavekurv

Man kan gøre så meget ud af det som man har lyst til og mulighed for. Her har jeg bundet forskellige ting ind i lyserødt bånd og sløjfer, men man kunne også have tilføjet flag, confetti eller festlige serpentiner.

gaveideer

Prikken over i’et

Slutteligt skal der bare cellofan om hele molevitten, et bånd og evt. et kort udenpå så modtageren nemt kan læse det uden at pille det hele fra hinanden.

festlig gaveindpakningVoila, så har du en fin gave uden at have brugt for mange penge på dyre kurve. Husk at bånd, kort, tape, klistermærker og alt gør det selv tilbehør ikke behøver at være bekosteligt hvis du går en tur i Søstrene Grene.

Hvis du vil gøre noget ekstra ud af det og skjule at bakken oprindeligt har opbevaret frugt, kan du spraymale den eller pakke den ind i gavepapir. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Så husk at gemme en bakke i ny og næ, så bliver der flere penge til interessant indhold til den næste værtindegave :)

 

Se også:

Posted under: På Hobbyplan, På Røven

Leave a Reply